Har du et spørgsmål?
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der oftes stilles til klubben.
Hvad er Vinterbadeklub Aarhus Ø?
- En vinterbadeklub for voksne over 18 år. Vi holder til i Havnebadet på Aarhus Ø og råder over faciliteterne fra 1. oktober til 31. maj.
Hvad er klubbens åbningstider?
- 1. oktober til 31. maj
- Der er åbent for medlemmer alle hverdage mellem kl. 6-21.30 og i weekender fra kl. 13-21.30.
- Alle interesserede kan bade hver lørdag og søndag kl. 8-12.00, hvor Aarhus Kommune holder Havnebadet offentligt åbent. Se mere på kommunens hjemmeside.
Hvor varm er saunaen?
- Havnebadets saunaovne har kapacitet til en temperatur på mellem 75-80 grader afhængig af antallet af gæster, der benytter anlægget.
Kan jeg booke saunaen til en polterabend eller fødselsdag?
- Nej. Det er ikke muligt at holde private selskaber i Havnebadet i klubbens åbningstid.
Kan jeg låne eller leje saunaen til arrangementer eller events?
- Nej. Vi hverken udlåner eller udlejer saunaen til arrangementer og events. Det gælder både for medlemmer og ikke-medlemmer.
Hvordan bliver jeg medlem?
- Vi har nået klubbens medlemsloft og du kan derfor tilmelde dig vores venteliste. Skriver du dig på ventelisten, kan du tidligst forvente at blive medlem til næste sæson.
Hvad koster et medlemsskab?
- Det koster et kontingent på kr. 600,- for en sæson. Sæsonen går fra 1. oktober til 31. maj.
Hvordan betaler jeg?
- Du kan betale med betalingskort eller med MobilePay.
Kan jeg få en prøvetur?
- I vinterhalvåret er Havnebadet åben for offentligheden lørdag og søndag kl. 8-12.00. Det står Aarhus Kommune for, og du er velkommen til at kigge forbi og prøve et dyp.
Er der venteliste?
- Ja. Vi har nået vores medlemsloft. Du kan derfor tilmelde dig vores venteliste. Skriver du dig på ventelisten, kan du tidligst forvente at blive medlem til næste sæson.
Er der adgangskontrol?
- Ja. Som medlem modtager du et personligt silikonearmbånd, du skal bruge for at komme ind i Havnebadet, saunaerne og de andre faciliteter. Se her, hvordan det virker.
Hvordan får jeg mit armbånd?
- Du får dit personlige armbånd tilsendt med posten direkte til din postkasse.
- Husk, at være opmærksom på, at du har angivet den korrekte adresse i medlemssystemet. Du tjekker og retter dine stamdata her.
Hvad gør jeg, hvis jeg mister mit armbånd?
- Du kan bestille et nyt armbånd. Det koster 150,- kr., som dækker omkostninger til armbånd, pakning og forsendelse.
- Der kan gå op til to uger fra du bestiller, til du modtager armbåndet. Bestil et nyt armbånd.
Hvad gør jeg, hvis mit armbånd ikke virker?
Må jeg dele mit armbånd med andre?
- Nej. Oplever bestyrelsen misbrug af dit armbånd, forbeholder vi os retten til at annullere din adgang til Havnebadet.
Må jeg have gæster med?
Skal jeg have badetøj på?
- Ja, det er påkrævet at have badetøj på i Havnebadet og i saunaerne.
Hvem står bag vinterbadeklubben på Aarhus Ø?
- Klubben er en forening, der drives af en frivillig bestyrelse. Bestyrelsen vælges på foreningens ordinære generalforsamling. Se, hvem der er medlem af bestyrelsen.
Kan jeg følge klubben på sociale medier?
Hvilket medlemssystem bruger klubben?
- Vi bruger Conventus som administrationssystem. Læs eventuelt mere om Conventus, og hvordan de behandler dine data. Har du mistet dit login og din adgangskode til Conventus, så kontakt os på info@vinterbadeklubaarhus.dk.
- Du kan altid logge dig på Conventus og se dine stamdata.
Fik du ikke svar på dine spørgsmål?